Stilperioder i Sverige
Empire 1810-50

Empirens tidsperiode i Sverige var 1810-50.

Den deles op i empire (Karl Johan) 1810-30 og senempire (Biedermeier) 1830-50.

Empire (Karl Johan) 1810-30:
Empiren stammer fra Frankrig.

Dens formsprog er hentet fra romersk arkitektur, med søjler, nicher og tempelgavle. Det er en form for klassicisme baseret på arkæologiske fund og levn.

Efter Napoleons felttog til Egypten 1798-99 (hvor han uden held forsøgte at besejre englænderne), fik empiren egyptiske elementer som sfinxer, gribbe og lotusblomster.

Sverige havde ingen tronfølger, og derfor importerede man Jean Baptist Bernadotte fra Frankrig, og han bragte empiren med sig til Sverige. Han blev kronet som Sveriges konge i 1818 under navnet Karl XIV Johan (1763-1844).

Som alle andre stilarter, der kom til Sverige, blev den lidt dæmpet, forsvensket. Karl Johan anvendes synonymt med Empire, og en stol fra perioden 1810-30 kaldes for en Karl Johan stol.

Karl Johan møbler er lavet af blank, mørk mahogni med forgyldte bronzebeslag. Typiske materialer var bronze, porfyr og hvid marmor. Stolene havde bagudbuende bagben og skjoldformet ryg overstykke. De berømte Lindôme stole (produceret i Halland) stammer fra den tid. Deres rygstykker er ofte lureformede. Tunge, betrukne sofaer med lige sidestykker. Silke i lysende gult, rødt, grønt og blåt sås som møbelbetræk, tapet og som rigt draperede gardiner. Hvor møblerne tidligere var placeret langs væggen, blev det nu almindeligt at placere en gruppe med sofa og armlænsstole omkring et lille klapbord. Sengene var arkitektoniske mesterstykker bestående af en alkove omgivet af søjler, der bar en halvcirkelformet sengehimmel - altsammen rigt draperet med gardiner. En nyhed var sofabordet, der stod foran sofaen. Man så småborde med lureformet understel. Empirens prestigemøbel var chiffonnier'en. Empiren var også bogskabets storhedstid (underskab og overdel med glas).

Af tilbehør så man ofte forgyldt bronze i form af et rigt udsmykkede bord-ure, lysestager og loftsampler.

Ornamenterne var antikinspirerede, såsom akantus, palmetter, laurbærkranse, løvefødder, lurer, delfiner, svaner og menneskehoveder. Egyptiske indslag som lotusblomster, sfinxer og gribbe. Krigeriske emblemer såsom ørnen (Napoleons symbol), skjolde og lanser.

Senempire (Biedermeier) 1830-50:
Senempire stilen, også kaldet Biedermeier, har forbilleder i tysk og dansk stil. Ordet Biedermeier havde i begyndelsen en negativ ladnig (indskrænket og småborgerlig).

Biedermeier stilen er kendetegnet ved lys birk, elmetræ og lys mahogni, ofte med detaljer i mørkt træ. Formerne blev blødere og møblerne lettere. 1830'ernes stole havde fremadbuende forben, mens 1840'ernes stole var lige og rigt drejede. Ingen fodkryds mellem stolebenene. Ofte rottingsæde. Rygstykket var rektangulært (vandret), og hen mod slutningen med buet top. Sofaernes armlæn blev svungne. Spisebordene var runde, og de havde ilægsplader, og benene var rigt drejede. Sofabordene var runde/ovale på en central fod. Statusmøblet var fortsat chiffonnier'en. Lyse farver. Tynde, hvide gardiner.

Typiske dekorer: delfiner, lurer og overflødighedshorn. Vifte, halvmåneform.