Stilperioder i Sverige
Gustaviansk 1775-1810

Den gustavianske stilperiode kan inddelen i den gustavianske 1775-85 og den sengustavianske 1785-1810.

Gustaviansk 1775-85
Den gustavianske periode har sit navn efter Gustav III (1746-92), der gennem sine rejser til Frankrig bragte stilen til Sverige. Den gustavianske stil er en forsvensket udgave af den franske Louis XVI stil, som var på højeste mode i Europa i midten af 1700-tallet. Gustav III var gift med Sofia Magdalena af Danmark.

Den gustavianske stil tog afstand fra rokokoens bløde linjer. Møblernes konturer blev strammere, og benene blev lige (var tidligere S-formede) og smallede ind forneden. Tidlige gustavianske møbler havde runde ben, senere havde firkantede ben. Benene var kanelerede (rillede). Møblerne var ofte malet i grå og grågrøn, men man så også halmgul og rosa.

De mest almindelige møbler på den tid: Stole, lette små borde, konsolborde med et spejl over, stole med armlæn, bergèren (en armlænsstol med afrundet ryg, der gjorde sin entré allerede under Rokokoen), skriveborde. På den gustavianske tid blev et nyt møbel opfundet: "Gustavianen", som var en seng/sofa, som kunne trækkes ud på langsiden. Det må være, det vi i dag kalder en slagbænk.

Stole og borde stod langs væggen og blev flyttet hen til vinduet eller kakkelovnen, når man skulle brodere eller drikke kaffe eller te eller læse.

Der var symmetri i indretningen, f.eks. forekom spejllamperne parvis, og mellem vinduerne så man konsolborde med spejl over.

De velstilledes hjem blev mere komfortable: Man havde flere kakkelovne, således at flere rum kunne bruges til dagligt, og man kittede vinduerne, så man undgik den værste træk. Desuden blev det almindeligt med polstrede møbler. Gardiner forekom sjældent, i så fald var de tynde og hvide, men derimod havde man rullegardiner i ternet bomuld. Man havde ikke tæpper på gulvet, men til fest strøede man enebærris på de nyskurede fyretræsgulve, hvilket gav en frisk duft.

Dekoren var inspireret af antikkens formsprog: laurbærguirlander, medaljoner og border i form af bladstave, perlestave, riflede stave med tværbånd samt meanderborder. Ofte så man en medaljon som midtermotiv omgivet af laurbærkranse med rosetter.

Sengustaviansk 1785-1810
Man kan beskrive den sengustavianske stil som en forsvensket variant af nyklassicismen (den pompejanske stil) - man havde lige udgravet de antikke byer Pompeji og Herculaneum. Gustav III (1746-92)'s rejser til Italien i 1783-84 bragte stilen til Sverige.

Den sengustavianske stil er endnu mere stram end den gustavianske. Med forbillede i England (Hepplewhite og Sheraton), ændrede møblerne sig i retning af mørk, blank mahognyfinér med messingbeslag. Dekoren var sparsom. Skjoldformede nøgleskilte i ben.

En ny møbelmodel opstod: Chiffonnier'en, et opbevaringsmøbel. Nye elegante lænestolsmodeller gjorde deres entré, som f.eks. "baljfåtöljen".

Gustav IV Adolf blev født i Stockholm i 1778 (1778-1837) som søn af Gustav III og Sofia Magdalena af Danmark.