Stilperioder i Sverige
Jugend 1880-1910
Jugendperioden i Sverige var 1880-1910. Jugend er det tyske navn for det mere internationalt anvendte ord Art Nouveau.
Periodens ornamentik var bugtende linier (lige linier var bandlyst) og stiliserede blomster- og plantemotiver (gerne frodigt og asymmetrisk).
På Kunst- og Industriudstillingen i 1897 i Stockholm præsenterede Gustavsberg og Rörstrand porcelæn i den nye stil. Dekoren var frugt og blomster i graciøs naturalisme.
Art Nouveau (ny kunst) antyder, at man opfattede stilen som en fuldstændig brydning med den traditionelle formopfattelse. Til dels var det dog (som altid) en blanding af tidligere stilarter: både japanske og asiatiske træk ses. Træk som med moderne fremstillings-teknikker smeltede sammen med den samtidige nybarok og en form for klassicisme og blev kaldt Jugend.
Jugend møbler kendetegnes ved løgben, dvs. ben der buler ud forneden i en klump (plantemotiv).
Jugend er den nye trend i Sverige lige nu inden for antikviteter, jf. det svenske tidsskrift "Antik & Auktion" (maj 2006) .
|